Bilsyn

Bilsyn – skal din bil til syn? Lad os klare det hele! Der er stor forskel på, hvordan et bilsyn skal takles; nyere biler der har overholdt service får en hurtig visuel gennemgang og en bremsetest, så bilen bliver synet uden anmærkninger eller små anmærkninger, der ikke kræver omsyn.

Ældre biler bliver gennemgået meget grundigere – og du bliver spurgt ind til evt. symptomer. Viser gennemgangen, at der er behov for reparationsarbejde for at bilen vil kunne klare et syn, får du et tilbud på, hvad arbejdet vil koste – og vi går først igang, når du har sagt OK!

 

 

Bilsyn

Hvis du udebliver fra periodisk syn
Hvis du ikke får dit køretøj synet eller afmeldt i Køretøjsregistret inden for den lovpligtige frist, vil følgende automatisk blive sat i gang:

  1. Færdselsstyrelsen sender 4 uger efter synsfristen et brev med påmindelse om det manglende syn, hvor du vil blive anmodet om at få synet og godkendt dit køretøj inden for 5 uger fra brevdatoen eller afmelde det i Køretøjsregistret.

  2. Overholder du ikke denne frist på 5 uger, vil du efterfølgende modtage et bødeforelæg på 2.000 kr. for manglende syn. Du får i bødeforelægget påbud om at få godkendt eller afmeldt dit køretøj i Køretøjsregistret.
  3. Får du ikke godkendt eller afmeldt dit køretøj inden for fristen i bødeforelægget, vil du efterfølgende modtage endnu et bødeforlæg på 2.000 kr. for manglende afmelding af køretøjet.
  4. En uge efter det sidste bødeforlæg, vil Færdselsstyrelsen anmode politiet om at inddrage nummerpladerne.

I alt kan du altså risikere at få bødeforlæg på 4.000 kr.

Hvis du ikke får dit køretøj godkendt
Hvis du får dit køretøj synet, men ikke godkendt inden for fristen, vil følgende automatisk blive sat i gang:

  1. Færdselsstyrelsen sender 9 uger efter synsfristen påbud om, at du skal få dit køretøj afmeldt i Køretøjsregistret eller godkendt inden for 3 uger.   

  2. Får du ikke dit køretøj godkendt eller afmeldt inden for fristen, vil du efterfølgende modtage et bødeforlæg på 2.000 kr. for manglende afmelding.
  3. En uge efter bødeforlægget, vil Færdselsstyrelsen anmode politiet om at inddrage nummerpladerrne.