De sidste to vintre har været hårde og overraskende for bilfolket, men der er ingen grund til at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet. Til gengæld kan det betale sig at være ude i god tid.
Vinterdæk er ikke bare en modedille
Et vinterdæk er ikke bare en nødvendighed for at stå bedre fast, når vinteren melder sig – det er også en sikkerhed for din familie og dine medtrafikanter. Vinterdækket udmærker sig ved at være fremstillet af blødere gummi end et sommerdæk, hvilket gør at det står bedre fast på vejbanen ved lave temperaturer og desuden har vinterdækket flere lameller, der kan fortrænge vand og sne.
For at sikre det optimale vejgreb ved lave temperaturer, bør vinterdækkene monteres, når temperaturen kan risikere at falde til under 7 grader – eller som tommelfingerregel anbefales det at montere vinterdæk omkring efterårsferien og sommerdæk omkring påske.
Sidste års dækmangel kan undgås
Den voldsomme vinter kom ikke kun bag på bilisterne, men også de europæiske dækfabrikanter. Derfor måtte mange bilister sidste år gå forgæves til deres forhandler efter vinterdæk af den gode kvalitet.
Igen i år ser det ud til, at fabrikkerne får svært ved at følge med efterspørgslen og point S anbefaler derfor sine kunder at være tidligt ude med at bestille vinterdæk, hvis de vil sikre sig dæk i den gode kvalitet.
Hos point S har man arbejdet med at forberede sig på den kommende vinter, og man kan derfor igennem indkøbsaftaler med de store dækfirmaer tilbyde et bredt sortiment af kvalitets vinterdæk. point S tilbyder også kædens eget dæk-brand Winterstar, der lige nu leveres til lagre landet over.
Lige nu ses der ingen problemer med at skaffe vinterdæk, men kæden anbefaler dog, at du allerede nu lægger en bestilling ind nu, for at sikre dig de dæk, som du foretrækker til din vinterkørsel.
Sikker service er sikkert frem
Hos point S vælger du ikke bare kvalitet, men også høj faglighed. Vi er uddannede fagfolk og medlem af organisationen Dæk specialisterne, der er med til at give dig sikkerhed for veludført rådgivning og arbejde.
point S har i dag mere end 1.900 værksteder over hele Europa, og sælger mere end 11 millioner dæk om året. I Danmark er point S repræsenteret med 31 forhandlere, og flere kommer stadig til.