snekoersel

Kraftigt snefald i Danmark er relativt sjældent, derfor er vi mindre rutinerede når det gælder glatførekørsel.

Her er et par gode råd.

  • Lav ikke pludselige bevægelser og undgå at accelerere for kraftigt (accelerationen bør være gradvis og ikke pludselig).
  • Undgå også pludselige opbremsninger og kørsel ved høje hastigheder.
  • Gør afstanden mellem din bil og den forankørende større.
  • For at mindske risikoen for udskridning ved kørsel op ad bakke skal du bruge et højere gear end du ville bruge ved kørsel i tørt vejr.

Opbremsning

Det er afgørende at du foregriber opbremsninger ved at bedømme den nødvendige bremselængde og derefter skiftevis bruge motorbremsen og bremsepedalen.

Opbremsningen skal være meget gradvis for at forhindre at hjulene blokerer. Hvis hjulene blokerer, vil bilen skride ud og ikke kunne styres.

Hvis hjulene blokerer og bilen skrider ud, skal du slippe bremsepedalen for at genvinde vejgrebet, brems derefter igen gradvist, samtidig med at du bruger motorbremsen. For at mindske risikoen for at hjulene blokerer ned ad bakke, køres i et lavere gear end du ville bruge i tørt vejr.

Før du forsøger at klare et problem (en større kurve, sætte farten ned osv.) skal du foregribe opbremsningen ved at bruge motorbremsen, så opbremsningen bliver så gradvis som muligt.

Igangsætning

For at undgå at skride ud ved igangsætning er det afgørende at accelerere meget gradvist. Hvis hjulene skrider ud, skiftes til et højere gear, så den kraft der påføres hjulene bliver mindre, og det bliver muligt at sætte ordentligt i gang.

Kurver

Sæt farten ned før du kører ind i en kurve, men sørg for at køre i en lige linje når du gør det. For at køre gennem kurven er du nødt til at styre i en konstant, jævn bevægelse for at undgå at dækket skrider ud og ikke længere reagerer.

I kurven skal du holde den langsomme og regelmæssige hastighed for at undgå at bilen kommer i ubalance. Hvis forenden mister styringen, er du nødt til at genvinde grebet. For at gøre det nedsættes hastigheden ved at løfte foden fra speederen: om nødvendigt kan du trykke let på bremsen uden at blokere hjulene. Hvis bilens bagende mister grebet (men forenden stadig har greb), skal du accelerere for at genvinde balancen. Du skal under ingen omstændigheder bremse, for det vil forværre ubalancen i bagenden.

Særligt vinterudstyr

Sørg altid for at have følgende i bilen:

  • Isskraber
  • Et par handsker
  • Antifrost spray til forruden.
  • Slæbetov
  • Lille Sneskovl
  • Sikkerhedsvest

Vedligeholdelse af bilen om vinteren

Dæk forruden indvendigt og udvendigt med avispapir hver aften for at forhindre at der kommer is på og vip vinduesviskerne ud, så de ikke fryser fast. Sørg for at der er frostsikker sprinklervæske på sprinkleranlægget: det er vigtigt af fylde sprinkleranlægget og holde det i orden, for om vinteren bliver forruden meget hurtigt snavset på grund af salt fra vejen.

  • Kontroller jævnligt batteriets tilstand, lave temperaturer kan være årsag til at det aflader.
  • Kontroller at olien i motoren egner sig til din bil og omstændighederne, kulde har nemlig tendens til at gøre olien tykkere.
  • Vask bilen jævnligt for at beskytte chassis, karrosseri og dæk mod korrosion på grund af saltet på vejene.

Du kan læse meget mere om vinterkørsel på Michelin`s hjemmeside.